Folkebevægelsen mod EU (N)

Spørgsmål 1. Stemmer I for eller imod?

Folkebevægelsen mod EU stemmer imod EU’s patentdomstol og anbefaler derfor også et nej i folkeafstemningen.  

Spørgsmål 2. Nævn tre grunde til at I stemmer, som I gør.

1. Danmark afgiver suverænitet: Vi skal stemme om EU’s patentdomstol, fordi Danmark afgiver suverænitet. Dermed flyttes magt fra Danmark til EU’s patentdomstol. Hvis reglerne senere ændres, så domstolen får mere magt, får vi ikke lov at stemme igen. Det har sagen om Lissabontraktaten vist. Derfor er et nej mest fornuftigt.

2. Demokrati og retssikkerhed trues: Med et ja overføres magt på patentområdet til EU’s patentdomstol: en særdomstol, der ikke er underlagt en general domstol, såsom højesteret, og hvor dansk ikke kan anvendes i domstolens sidste instans i Luxembourg. Domstolen får betaling per patent, og der er risiko for, at dommerne kommer fra patentverden. Et ja risikerer at tilgodese snævre patentinteresser. Hvis vi stemmer nej, kan Højesteret og Folketinget fortsat tilgodese hele samfundets interesser.

3. Eu’s patentdomstol koster arbejdspladser: EU’s patentdomstol vil betyde, at næsten alle de 60.000 nuværende europæiske patenter, som årligt godkendes, vil gælde herhjemme. Det er ti gange flere, end hvis vi stemmer nej. Flere patenter vil betyde flere patentlicenser på områder, som i dag er gratis. Det vil især ramme små og mellemstore virksomheder. Samtidig vil de mange nye patenter øge risikoen for flere dyre patentretssager. Alt sammen vil koste arbejdspladser.

Spørgsmål 3. Vil aftalen skabe flere arbejdspladser/gavne dansk erhvervsliv?

EU’s patentdomstol vil koste arbejdspladser og skade størstedelen af erhvervslivet. Det skyldes, at det kun er ganske få virksomheder herhjemme, som køber internationale patenter, og de vil stort set få fordelene ved det nye system, selv ved et nej. Det er nemlig kun 650 danske virksomheder ud af 300.000, som tager internationale patenter. Disse 650 virksomheder vil stor set få samme fordele ved et nej, da det kun betyder at de oven i et EU-patent også skal købe et dansk. Hvorimod et ja vil være til skade for alle de andre virksomheder og betyde flere udgifter til patentlicenser, forsikringer og retssager.

I dag skal europæiske patenter søges godkendt i hvert enkelt land for at gælde dér. Det betyder, at der kun er ti procent af alle europæiske patenter, som godkendes i Danmark. Fremover vil næsten alle de ca. 60.000 europæiske patenter, som årligt godkendes, i stedet blive de nye EU-patenter. Og dermed vil de gælde herhjemme, hvis vi underlægges EU’s patentdomstol. Det gælder også softwarepatenter, som i dag er forbudt i Danmark. Det vil ramme alle firmaer, som bruger computere, hjemmesider og anden IT - og ikke kun IT-firmaer. Dermed koster et ja til patentdomstolen øgede udgifter til licenser for at bruge patenter på ting, som i dag er gratis. Og i det hele taget vil det betyde mere bureaukrati for virksomhederne at skulle finde rundt i så mange patenter. Alt sammen kan koste arbejdspladser. Samtidig er der stor risiko for dyre retssager mod virksomhederne. Nogle af verdens største såkaldte patenttrolde vil få stor gavn af EU-patentet og EU’s patentdomstol. En patenttrold er et firma, som lever af at opkøbe patenter og sagsøge andre, hvis de ikke betaler. I USA er det en enorm forretning. Alene i 2011 var der over 5.000 sager, som kostede virksomhederne 160 mia. alene i sagsomkostninger. Det rammer både små og store firmaer.

Spørgsmål 4. Software-patenter har været nævnt i debatten. Hvad er jeres holdning til dette spørgsmål?

I dag er softwarepatenter forbudt herhjemme og ifølge den europæiske patentkonvention.

Alligevel er der tilladt over 50.000 softwarepatenter under det nuværende europæiske patentsamarbejde. Det skyldes, at der er forskellige opfattelser af hvad, software er for noget. Et eksempel er en indkøbskurv, hvor indkøbslisten gemmes på køberens computer. I Danmark opfattes dette som software, men på europæisk niveau er der en anden opfattelse og det betyder, at der kan tages patent på det. Når det sker, skal den virksomhed eller offentlig myndighed betale patentlicens. Hvis de ikke betaler licenser, risikerer de retssager. Et ja vil derfor på software-området være meget dyrt.

Spørgsmål 5. Hvad ville det ifølge jer betyde, hvis det blev et nej?

Et nej vil være til gavn for demokratiet, retssikkerheden og økonomien. Efter et nej vil danske domstole være dem, der dømmer i retssager om patenter i Danmark. Folketinget vil også have langt bedre mulighed for at bestemme over patentområdet. Dermed kan vi stille de folkevalgte politikere til ansvar, hvis patentområdet udvikler sig uheldigt f.eks. angående softwarepatenter, levende planter og gener. Dertil kommer, at færre patenter vil gælde i Danmark og det vil være til gavn for erhvervslivet og hele samfundet. Danmark vil dog fortsat indgå i samarbejdet om europæiske patenter med 38 lande heriblandt Norge, Island og Schweiz. Og de danske virksomheder, der ønsker, at købe EU-patenter og benytte sig af EU’s patentdomstol, vil kunne gøre det. Den eneste forskel for disse virksomheder er, at de, hvis de vil have et patent i Danmark, også er nødt til at købe et dansk patent udover det EU-patent, der vil gælde for de fleste EU-lande. Ekstraudgiften for de få virksomheder, der køber internationale patenter vil derfor være beskeden efter et nej. 

Andet?

• Hvad stemmer vi ikke om!

Vi stemmer ikke om Danmark skal indgå i et internationalt samarbejde om varemærker. Dette område berøres slet ikke ved denne afstemning. Vi stemmer heller ikke om Danmark skal være med eller ej i det europæiske patentsamarbejde, der inkluderer 38 lande også lande uden for EU f.eks. Norge, Island og Schweiz. Vi stemmer heller ikke om de andre EU-lande ønsker, at deltage i EU’s patentdomstol eller ej. Det vil over 20 EU-lande gøre. Men Spanien, Italien og Polen ser ud til at sige nej tak. Og det kan være at også Irland og Kroatien vil gøre det samme. Vi stemmer heller ikke om en domstol, der allerede eksisterer og derfor vil det være en fordel, at vente og se tiden an.

Det er vigtigt, at fortælle om:

-          hvor EU-domstolen får sin indtjening fra

-          hvor længe dommerne vil være ansat

-          i hvilket omfang dansk kan bruges

-          hvor mange europæiske patenter, der tages af virksomheder uden for Europa

-          hvor mange patenter, der gælder i Danmark

-          hvor mange patenter, der gælder på europæisk plan

-          hvad det koster, at betale for patentlicenser på forskellige områder

-          hvad det koster for virksomheder, at forsikre sig imod patentretssager

-          hvordan denne folkeafstemning berører Færøerne & Grønland

-          hvad koblingen er fra EU’s patentdomstol til EU-systemet