Spørgsmål & Svar

Hvad er et patent?

Et patent er en eneret til kommerciel udnyttelse af en opfindelse. Eneretten giver indehaveren ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen.

For at få denne eneret skal opfindelsen patenteres, dvs. at beskrivelsen af opfindelsen skal opføres i et særligt register. Det foregår ved, at ejeren af opfindelsen indleverer en patentansøgning til en patentmyndighed. I Danmark er denne myndighed Patent- og Varemærkestyrelsen, som derefter udsteder patentet, hvis alle regler og formaliteter er overholdt.

Patentet gælder i op til 20 år, så længe patenthaveren betaler det årlige gebyr. Hvis det årlige gebyr ikke betales, bortfalder patentet.

Hvad er et enhedspatent?

Et enhedspatent er et europæisk patent, som udstedes på én gang for alle de EU-lande, som har vedtaget forordningerne om EU’s enhedspatent, og som har ratificeret aftalen om den fælles patentdomstol.

Hvornår træder aftalen om en fælles patentdomstol i kraft?

Aftalen om den fælles patentdomstol træder tidligst i kraft 4 måneder efter, at 13 EU-lande - herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland - har ratificeret aftalen. Udover Danmark har Østrig, Frankrig, Sverige, Belgien og Malta ratificeret aftalen ind til videre.

Det forventes, at aftalen om den fælles patentdomstol træder i kraft i 2015.

Se oversigten over medlemslandenes ratifikation af aftalen

Hvor mange lande er med i patentreformen?

Patentreformen består af to EU-forordninger om henholdsvis enhedspatentbeskyttelse(enhedspatentet) og en tilhørende sprogordning samt af en mellemstatslig aftale om oprettelse af en fælles patentdomstol.

 

Enhedspatentet og sprogordningen

Enhedspatentet (og den tilhørende sprogordning) er vedtaget af en gruppe på 25 EU-lande. Disse lande udgøres af de 28 EU-lande med undtagelse af Spanien og Italien, som ikke ønskede at deltage grundet utilfredshed med sprogordningen, og Kroatien, som først kom med i EU den 1. juli 2013, og endnu ikke har meddelt, om de vil deltage.

 

Aftalen om patentdomstolen

Aftalen om patentdomstolen er undertegnet af 25 EU-lande. Det er dog ikke helt de samme lande som dem, der er med i enhedspatentet. De lande, som har undertegnet den mellemstatslige aftale om patentdomstolen, er de 28 EU-lande med undtagelse af Spanien, Polen og Kroatien.

Foreløbig har seks lande ratificeret aftalen. Udover Danmark er det Østrig, Frankrig, Sverige, Belgien og Malta.

Kan man sige nej til en fælles patentdomstol og stadig være omfattet af enhedspatentet?

Nej, det er en betingelse for at indføre enhedspatentet, at et land er med i aftalen om den fælles patentdomstol. De to EU-forordninger om enhedspatentbeskyttelse og om sprogordningen kan nemlig først finde anvendelse, når aftalen om den fælles patentdomstol er trådt i kraft.

Et EU-land kan dog godt være med i aftalen om patentdomstolen uden at være med i enhedspatentet. I så fald kan patentdomstolen behandle de sager om almindelige europæiske patenter, som opstår i det pågældende land. Denne løsning er valgt af Italien.

Gælder EU-forordningerne om enhedspatentet og sprogordningerne direkte i Danmark?

I princippet ja, for Danmark stemte ja til at være med i det forstærkede samarbejde om EU-forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og sprogordningerne. Men for at være med i enhedspatentet skal man også være med i den fælles patentdomstol. Derfor har de to forordninger først opnået fuld gyldighed nu, hvor Danmark har ratificeret aftalen om den fælles patentdomstol.

Kan aftalen om patentdomstolen godt tiltrædes af medlemslande, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse?

Ja, aftalen om patentdomstolen kan godt tiltrædes af medlemslande, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse. Dette kan bl.a. blive relevant for Italien, der p.t. står uden for det forstærkede samarbejde om enhedspatentet, men har underskrevet aftalen om patentdomstolen. Den fælles patentdomstol vil i sådanne tilfælde have kompetence til at afgøre sager om almindelige europæiske patenter i det pågældende land. I praksis indebærer det, at man ikke kan opnå enhedspatentbeskyttelse, for så vidt angår eksempelvis Italien, men skal søge særskilt patentbeskyttelse ved et almindeligt europæisk patent for Italien, såfremt dette ønskes.

Hvis nogle af de 25 EU-lande, som deltager i det forstærkede samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse, ikke ratificerer domstolsaftalen, vil hverken enhedspatentbeskyttelsen eller domstolsaftalen finde anvendelse i de pågældende lande. Det ville også have været tilfældet i Danmark, hvis det var blevet et nej til folkeafstemningen den 25. maj 2014.

Patentansøgere fra det pågældende land vil dog på lige fod med ansøgere i alle andre lande i verden have mulighed for at ansøge om et enhedspatent gældende for de lande, hvor enhedspatentbeskyttelse kan opnås.

Hvor kan man sagsøges?

Det kommer an på, hvilken type sag der er tale om, og om der eventuelt findes en lokal eller regional afdeling i de berørte lande.

Når der er tale om sager om krænkelse af patenter, skal disse anlægges ved den lokale eller regionale afdeling for det medlemsland, hvor krænkelsen har fundet sted, eller hvor sagsøgte har sin bopæl.

Hvis der ikke findes en lokal elle regional afdeling der, hvor krænkelsen har fundet sted eller i det land, hvor sagsøgte har sin bopæl eller sit sæde, anlægges sagen ved den centrale afdeling i enten Paris, London eller München.

Ved den centrale afdeling fordeles sagerne, det vil sige, at sager om kemi skal behandles i London, sager om fysik skal behandles i Paris og sager om mekanik skal behandles i München.

Hvis krænkelse af patentet har fundet sted på tre eller flere regionale afdelingers område, kan sagsøgte anmode om, at sagen henvises til den centrale afdeling.

Hvis flere forskellige virksomheder krænker et enhedspatent, kan patentindehaveren beslutte at anlægge sag mod hver enkelt virksomhed for at bringe krænkelsen til ophør. Den enkelte krænkelsessag kan anlægges ved den lokale/regionale afdeling i det land, hvor krænkelsen har fundet sted, eller den lokale/regionale afdeling i det land, hvor sagsøgte har sin bopæl eller hovedforretningssted.

Hvis der er tale om flere sagsøgte, kan krænkelsessagen anlægges, hvor krænkelsen har fundet sted eller, hvor en af de sagsøgte har sin bopæl eller sit forretningssted eller ved den regionale afdeling, som den pågældende medlemsstat deltager i. Der kan kun anlægges søgsmål mod flere sagsøgte, såfremt de sagsøgte har en forretningsmæssig forbindelse og søgsmålet vedrører den samme påståede krænkelse.

Det fremgår af aftalen om patentdomstolen, at hvis en deltagende medlemsstat ikke har en lokal afdeling og ikke deltager i en regional afdeling, skal krænkelsessager (og visse andre typer sager) anlægges ved den centrale afdeling.

Sager om patentets gyldighed anlægges som hovedregel ved den centrale afdeling.

Kan en patentsag ende ved EU-Domstolen?

Både ja og nej. EU-Domstolen er ikke en del af patentdomstolsordningen. Det betyder, at en dom afsagt af en afdeling af den fælles patentdomstol ikke kan appelleres til EU-Domstolen. EU-Domstolen har slet ikke kompetence til at fortolke de regler, der knytter sig til oprettelsen af den fælles patentdomstol.

Derimod skal den fælles patentdomstol bl.a. fortolke EU-regler. Og for at undgå forskelle i fortolkningen af EU-retten mellem den fælles patentdomstol og EU-Domstolen skal den fælles patentdomstol - enten førsteinstansen eller appelinstansen - i visse situationer forelægge spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten for EU-Domstolen i Luxembourg (som ikke er identisk med appeldomstolen i Luxembourg).

Kan jeg føre en sag ved den fælles patentdomstol på dansk i Danmark?

Et flertal af partierne i Folketinget er enig om, at der skal etableres en lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark, hvor processproget vil være dansk og engelsk. Det indebærer, at når patentdomstolsaftalens regler gør det muligt at anlægge en retssag i Danmark om en patenttvist, vil man kunne føre retssagen her i landet under den fælles patentdomstol. Det vil være mulig af føre sagen på dansk eller engelsk.

Hvad koster det at få et patent?

Det er svært at give et klart svar på. Det kommer an på, hvilken type patent der er tale om, og i hvor mange lande patentet skal gælde.

En ansøgning om et dansk patent, som man selv indleverer, koster 3.000 kr. Dertil kommer et patentmeddelelsesgebyr ved udstedelsen på 2.850 kr. og årsgebyrer, der stiger fra 500 kr. det første år til 5.100 kr. det 20. år, hvor patentet udløber (kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen).

Et klassisk europæisk patent koster ifølge en beregning foretaget af Europa-Kommissionen i omegnen af 32.000 euro (dvs. ca. 240.000 kr.), hvis det skal valideres i alle de 25 EU-lande, der har undertegnet aftalen. Dette beløb dækker ansøgningsgebyr til den Europæiske Patentmyndighed, EPO, udgifter til patentagenter ved EPO og udgifter til oversættelse, validering og årsgebyrer.

Det er endnu ikke besluttet, hvad et enhedspatent kommer til at koste, men eftersom det især er udgifterne til oversættelse, der tynger det klassiske europæiske patent i forhold til enhedspatentet, bliver det billigere. Derudover kommer i de almindelige europæiske patenter gebyrer for national validering i de enkelte lande og udgiften til lokale patentagenter.

Kommissionens beregning af omkostningerne ved et almindeligt europæisk patent og enhedspatentet kan ses her.

Beregningen bør tages med forbehold, da sammenligningen af omkostningerne til oversættelse er baseret på, at patentet skal gælde i 25 lande og skal oversættes til disse landes sprog. I praksis vil en opfinder, der søger om et almindeligt europæisk patent, ikke søge patent i alle disse lande, men begrænse sig til en række lande, og derfor vil omkostningerne være mere begrænsede.

Hvor længe gælder et patent?

Et patent gælder kun for et stykke tid – i Danmark højst 20 år. Ideen med et patent er at give opfinderen mulighed for at tjene penge på opfindelsen, men ikke uendeligt.

Opfinderen skal betale et årligt gebyr for at opretholde patentet. I praksis opretholdes patenter ikke i 20 år. For mange produkter overhaler udviklingen hurtigt det patenterede, og opfinderen kan derfor vælge ikke at betale gebyret. Patentet bortfalder, hvis det årlige gebyr ikke betales. 

Ændrer enhedspatentet på reglerne om danske patenter?

Nej. Enhedspatentet er en ekstra mulighed for at tage patenter på opfindelser ud over dem, der findes i dag. Det nye enhedspatent påvirker ikke muligheden for at tage danske patenter.

Kan man tage patent på software?

Nej, man kan ikke få patent på software. Patentreformen ændrer ikke ved, hvad man kan få patent på. Det fremgår af den europæiske patentkonvention, at software i sig selv ikke kan patenteres. Det ændres der ikke ved med patentreformen.

Dog kan der tages patenter på opfindelser, som indeholder software. Eksempler på sådanne opfindelser er ABS-bremser i biler eller en vaskemaskine udstyret med software, der gør, at vaskemaskinen bruger mindre vand. Det væsentlige er, at det er opfindelsen i sin helhed – f.eks. ABS-bremsen – der patenteres. Softwaren, der indgår i produktet, beskyttes således ikke selvstændigt. I henhold til gældende regler kan der således ikke i Europa udstedes patenter på opfindelser, der alene udgør software. Dette ændres ikke med den europæiske patentreform.

Kommer der en dansk afdeling af patentdomstolen?

Nu hvor Danmark er kommet med i aftalen om patentdomstolen, vil der også blive oprettet en lokal afdeling af patentdomstolen i København. Det vil betyde, at virksomheder, der fører sager i Danmark, vil have mulighed for at føre deres sag på dansk, og der vil være én dansk dommer. Det er en konsekvens af, at regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) den 21. februar 2014 indgik en politisk aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti om oprettelsen af en lokal afdeling af den fælles europæiske patentdomstol i København.

Har den fælles patentdomstol noget med EU at gøre?

Selve aftalen om den fælles patentdomstol er ikke en EU-retsakt, men en international mellemstatslig aftale. Patentdomstolen bliver heller ikke en EU-institution.

Patentdomstolen anvender dog EU-retten i sin helhed og respekterer dens forrang, og det er også kun EU-lande, der kan være med i aftalen om den fælles patentdomstol.

Den europæiske patentreform

Den mellemstatslige aftale om en fælles patentdomstol og forordningen om enhedspatentbeskyttelse med den tilknyttede forordning om oversættelsesordninger benævnes ofte den europæiske patentreform. 

Forordningen om enhedspatentbeskyttelse med den tilknyttede forordning om oversættelsesordninger er EU-retsakter, og der er også flere henvisninger i den mellemstatlige aftale til EU-retten – f.eks. om EU-rettens forrang.

Regelgrundlaget i den europæiske patentreform består af Aftale om en fælles patentdomstol, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse samt Rådets Forordning (EU) Nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende oversættelsesordninger.

Den europæiske patentreform består af:

  • En EU-forordning om indførelse af et enhedspatent og en EU forordning om tilhørende oversættelsesordninger. Begge forordninger blev vedtaget af 25 EU-lande, herunder Danmark, i december 2012.
  • En mellemstatslig aftale om oprettelse af en fælles patentdomstol. Aftalen er undertegnet af EU’s erhvervsministre i februar 2013, og skal ratificeres af mindst 13 lande for, at aftalen træder i kraft.

Det forstærkede samarbejde blev etableret, fordi det på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2010 blev fastslået, at målet om indførelse af enhedspatentbeskyttelse inden for Unionen ikke kunne nås inden for en rimelig frist ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne.

Dette blev begrundet med, at det var umuligt at opnå enstemmighed omkring sprogordningen for enhedspatentbeskyttelsen på daværende tidspunkt og inden for en overskuelig fremtid.

På grundlag af ønsket fra 25 medlemsstater (alle daværende EU-lande med undtagelse af Italien og Spanien) blev det derfor besluttet at etablere et forstærket indbyrdes samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse, hvilket blev vedtaget af Rådet den 10. marts 2011.

På baggrund heraf fremlagde Kommissionen den 13. april 2011 forslag til forordning om enhedspatentbeskyttelse (KOM(2011)215) og forslag til forordning om oversættelsesordninger for denne enhedspatentbeskyttelse (KOM(2011)216).

Forslaget om enhedspatentbeskyttelse blev fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 1 og blev behandlet i den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget om oversættelsesordningen blev fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 2 og blev behandlet efter særlig lovgivningsprocedure med enstemmig vedtagelse i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

De to forordninger blev endeligt vedtaget i Rådet den 17. december 2012. Forordningerne finder først anvendelse fra den dato, hvor aftalen om en fælles patentdomstol træder i kraft, dog tidligst 1. januar 2014.

 

Den fælles patentdomstol

Aftalen om den fælles patentdomstol blev undertegnet af EU’s erhvervsministre den 19. februar 2013.

Patentdomstolsaftalen er en mellemstatslig aftale, og skal for at træde i kraft i de enkelte lande ratificeres i hvert af de deltagende EU-lande i overensstemmelse med de nationale forfatninger.

Den fælles patentdomstol oprettes til bilæggelse af tvister vedrørende europæiske patenter og europæiske patenter med ensartet retsvirkning.

Den fælles patentdomstol er en domstol, der er fælles for de kontraherende medlemsstater og dermed underlagt de samme forpligtelser i henhold til EU-retten som enhver af de kontraherende medlemsstaters nationale domstole (jf. artikel 1 i aftalen).

Den fælles patentdomstol bliver en domstol, der er fælles for de EU-lande, der i fællesskab har indgået aftalen om denne. Der er ikke tale om, at patentdomstolen bliver en ny EU-domstol.

Patentdomstolen bliver underlagt de samme EU-retlige forpligtelser, som de nationale domstole er underlagt i dag.

Læs mere om dette i regeringens redegørelse på side 40:

 

Yderligere info om den fælles patentdomstol:

Hvad var der sket, hvis folkeafstemningen var resulteret i et nej?

Et dansk nej havde betydet, at den fælles patentdomstol og enhedspatentet ikke ville komme til at gælde i Danmark. Den fælles patentdomstol og enhedspatentet ville dog stadig gælde i de andre EU-lande, som var med i aftalen - bare uden dansk deltagelse.

Personer og virksomheder i Danmark kunne altså godt have brugt enhedspatentet og søgt om et enhedspatent for de EU-lande, som var med i aftalen. Enhedspatentet ville bare ikke være gyldigt i Danmark, så her ville personer og virksomheder også skulle søge om et dansk patent.

Hvad sker der, nu hvor folkeafstemningen er resulteret i et ja?

Det danske ja betyder, at uenigheder om enhedspatenter skal afgøres ved den fælles domstol - patentdomstolen - og at enhedspatentet også gælder i Danmark, når aftalen om patentdomstolen dog er trådt i kraft.